Pilotprojekt

Kampagnen Drøn på skolegården bygger videre på et pilotprojekt, som er gennemført i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Syddansk Universitet. ​​

Formålet med pilotprojektet Drøn på skolegården var at teste dataindsamlingsmetoder – en kombination af GPS, accelerometerdata og spørgeskemaundersøgelse. Samtidig skulle projektet give et foreløbigt billede af, hvor fysisk aktive eleverne var på seks udvalgte skoler:

  • Rosengårdsskolen, Odense
  • Tuse Skole, Holbæk
  • Johannesskolen, Hillerød
  • Kildevældsskolen, København Ø
  • Rådmandsgade Skole, København N
  • Lundehusskolen, København Ø
Fokus på de mindst aktive elever

Pilotprojektet gav et billede af, hvor på skolens område eleverne bevæger sig rundt, og hvor fysisk aktive de er. Resultatet var en unik indsigt i børnenes aktivitetsmønstre og betydningen af skolegårdens indretning for leg og bevægelse, som kampagnens forskningsprojekt nu skal føre videre.

Fokus var på de 20 procent mindst aktive elever, og resultaterne er derfor delt op i mellem de 80 procent mest aktive og de 20 procent mindst aktive skolebørn. Projektet er det første skridt i retning af at skabe unik forskning i sammenhængen mellem fysisk aktivitet og skolegårdens indretning.

Projektets metoder
Konkret blev der i foråret 2010 og 2011 målt på en række skoleklasser med GPS og bevægelsesmåler. Ved at kombinere elevernes geografiske position og niveau af fysisk aktivitet, har pilotprojektet givet objektive resultater af, hvordan og hvor meget eleverne bevæger sig i frikvartererne i løbet af en enkelt skoleuge. Derudover er en spørgeskemaundersøgelse gennemført på alle seks skoler, undtagen Rosengårdsskolen.

På baggrund af de første resultater har Kræftens Bekæmpelse udvalgt enkelte legeredskaber og områder, som er blevet analyseret yderligere. Analyserne indeholder en fordeling af brugerne på aktivitetsniveau, antal, tid, køn, klassetrin for både de 80 procent mest aktive og de 20 procent mindst aktive elever.

Pilotprojektet peger på:

  • At eleverne på skolerne i landdistrikterne er mere fysisk aktive end eleverne i byen.

  • For de 80 procent fysisk mest aktive elever er det tydeligt, at skolernes multibaner er et hit. Elever fra alle klassetrin og af begge køn er aktive i lang tid på de forskellige typer multibaner.

  • Hos de 20 procent mindst aktive elever er billedet et andet. Eleverne bruger ikke multibanerne i samme grad - og hvis de gør, er de mindre aktive. De mindst aktive elever bevæger sig mest mellem bygningerne, på steder med underlag med fast belægning, samt – på én af skolerne - i krat og skov.

Foto: Leif Tuxen

Drøn på skolegården

c/o BARK Rådgivning A/S
Borgergade 111
1300 København K

M   info@droen.dk
Cookies